Brûlez les meubles: L’appel du vide

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Brûlez les meubles er et canadisk jazzprojekt, der kan variere i besætning. Men som udgangspunkt består det af de to komponister / musikere – Louis Beaudoin-de la Sablonnière (elektrisk guitar) og Éric Normand (akustisk og elektrisk bas). På deres nye album, L’appel du vide (som blot er ét ud af to, der udkommer dags dato) optræder de sammen med trommeslageren Tom Jacques (på det andet album er besætningen en anden). Og dén trio er altså en størrelse, der er værd at bemærke. Meget af musikken på dens album er original, skrevet eller skitseret til det specifikke projekt af Sablonnière og Normand, men to numre er også lånt – Paul Bleys smukke Carla (som må være skrevet til Carla Bley – hans hustru fra 1957 til ’64) og Gilles Vigneaults melankolske La Manikoutai. Generelt er udtrykket åbent, søgende og ærligt. Sablonnière og Normand er åbenlyst inspireret af legender som Jim Hall og Bill Frisell. Men det de har skabt er også unikt. Titelnummeret er feks. både vellykket og smukt ligesom de to lånte numre er det.

****  /  Circum-Disc  /  50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share