TEATERKONCERTANMELDELSE

Teatret, Aveny T, på Frederiksberg åbner sæsonen med teaterkoncerten ”I morgen er alt muligt”. Forestillingskonceptet er (u)klart eller mystificerende, for som det fremgår af plakaten: ”Peter Sommer spiller Peter Sommer i sin egen forestilling om en teaterkoncert”.

I realiteternes verden har Peter Sommer altid (efter eget udsagn) ”haft det lidt blandet med teaterkoncerter. Ofte virker de som et punktum for en karriere. En hyldest, som kigger bagud”. Så selv er han ”gået ind i det her for at lave noget, som peger fremad.”

Hvad dét så helt præcist betyder, ved jeg ikke, selv om jeg både har set og hørt Peter Sommers forestilling om en teaterkoncert på Aveny T. Vel har Sommer bevæget sig ind på dramaets scenegulv. Vel siger han: ”Vi entrerer med begejstring teaterrummet med ønsket om at sætte tableauer, ord og musik til menneskehjerternes eksistentielle nødråb: Hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi?” Men kun dette sidste ser og hører jeg på Aveny T – det personlige islæt, refleksionen over det at være menneske. Jeg ser ikke det, der peger fremad. Endsige det, der gør det så forståeligt, at han optræder på en teaterscene fremfor en musikscene. Jeg ser i det hele taget ikke det, at der er tale om en forestilling om en teaterkoncert. Jeg ser tableauer? Ja. Hører ord og musik. Ja. Eksistentielle nødråb. Ja, i den grad. Og vel at mærke nødråb af betydning og med iboende, lyrisk kvalitet.

Sommer og hans ”sidemen” – musikere og syngende skuespillere – optræder i en enkel scenografi og en enkel belysning, som taler med; som ikke spænder ben, men støtter de refleksioner, der befolker Sommers sangtekster. Kostumer og koreografi derimod – uanset at der også her er tale om enkelhed, så stritter det her. De forbliver staffage – uden klar forbindelse med teksterne.

Det specielle ved Sommers forestilling om en teaterkoncert er således, at det kun er i kostumer og koreografi, der er optræk til noget, der – udover teksterne – rummer et element af drama. Hvad dramaet består i? Hvad kostumerne skal signalere? Det er uklart. Men jeg accepterer uklarheden, fordi der i Sommers tekster er et Bergmansk drama, som det modne publikum vil kunne genkende fra sig selv; et uudgrundeligt reservoir af hengivenhed, forelskelse, sårbarhed, uskyldstab, brud og smerte; en ensomhed midt i eller efter en tosomhed. Og jeg accepterer set-up’et, fordi der både musisk og på det instrumentale er power. Men ”forestilling om en teaterkoncert”? Ejjjjj.

Charlotte Munck (vokal), Camilla Munck (elektronik og vokal), Palle Hjorth (keys og harmonika), Søren Bigum (guitar), Anders Bach (trommer) og Klaus Handsome (guitar og vokal på ét nummer) gør alle en god figur side om side med Peter Sommer på scenen. Især, må jeg sige – Camilla Munck, Palle Hjorth og Søren Bigum, som udviser kant, karakter og karisma.

Numre som ”Din idiot” og ”Elskede at drømme, drømmer om at elske” og mange af de andre gribende og helstøbte sange fra Peter Sommers bagkatalog får – teater eller ej – nyt liv på teaterscenen. De kaster nye skygger. Vel at mærke ud fra en i forvejen smuk skygge. Også derfor ender tommelfingeren med at pege opad. Og fascinerende er det altså for mig, men ganske givet især for Peter Sommer, at han skal stå der – på teaterscenen i hele seks uger. I ny forklædning.

**** / Teaterkoncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk