MUSIKANMELDELSE

Det er (for mig at se) hævet over enhver tvivl, at Niclas Knudsen er en af de bedste el-guitarister i Danmark. Han er teknisk dygtig og genremæssigt vidtfavnende – og det uanset om han optræder i eget navn eller som sideman. Vi kender ham fra orkestre som Ibrahim Electric, Kalaha og Alt er ego, men også Niclas Knudsen Trio og Niclas Knudsens Guitar Inferno (som indbragte ham en Danish Music Award) er bemærkelsesværdige. Nu har den produktive og ekspressive guitarist imidlertid skabt endnu et nyt projekt, Le Funk Mystyque, og det kredser ikke uventet om guitaren og funkmusikken. Selv udbygger han genrebetegnelsen på sin nye musik, idet han kalder den et miks af afrobeat, etno mystique, trance funk og danse jazz. Og den tilføjelse er dækkende, kan jeg bekræfte. I de elleve nye numre, som både rummer kompositioner og improvisationer, oplever jeg en særegen stringens – trods det nævnte sammensurium af subgenrer. Næsten al musikken forekommer mig kontrolleret forceret, swingende og bastardiseret. Og heri ligger altså, at den både er præget af kvalitetssans og af varmblodig og frodig udfoldelse. Musikken er helt uegnet til meditation eller andre stillesiddende sager, men den er vildt egnet til at ruske op i bentøjet, hofterne, torso og arme – voldsom som den er. Jeg må dog tilstå, at jeg selv fryder mig mest over de mere konventionelle ballader – numre som Funk Bulgare, Sweet Solitude og Jelly Bomb, der for mig ganske klart er højdepunkterne på det nye, ellers mystiske funkalbum. I dem, synes jeg til fulde, at Niclas Knudsen demonstrerer sin overlegne teknik og sans for musik. Og så synes jeg, at sammenspillet med bassisten Fredrik Damsgaard og trommeslageren Mads Andersen fremstår klart magnetisk.

****  /  NK Music  /  42 min.