Robert Lee: Cha-Ran

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Han kaldes en ”rising star” på den canadiske jazzscene, bassisten Robert Lee. Men han er også en mand med sydkoreanske rødder og en mand, der søger sin egen kunstneriske identitet i musikken. Netop dét er hans erklærede mål med albummet, Cha-Ran. Herpå søger han bevidst og begavet at udfordre jazzgenren og improvisationsmusikken – med afsæt i den inspiration, han har fundet i traditionel, koreansk musik og i traditionelle, koreanske folkesagn og historier. Det hele har udviklet sig til et fascinerende, smukt og sødmefyldt, musisk univers med den stoflige kontrabas som det bærende instrument og et virtuos sammenspil med andre musikere foruden væsentlige gæsteoptrædener ved de tre sangere – Carolina Alabau, Nina Nicolaiewsky og Mateo Falgas. Og konklusionen er altså alt andet lige, at Robert Lee som komponist, arrangør og kapelmester – sammen med sine sidemen – formår at genopfriske såvel jazzen som den koreanske tradition. I et nummer som Seun-Sul formår han endda at indbygge et element af psykedelisk rock i det ellers altovervejende bløde og smukke udtryk. Det er meget fint, overraskende og forfriskende.  

****  /  Three Pine Records  /  32 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share