MUSIKANMELDELSE
Johannes Brahms (1833-1897) skrev i løbet af sin beskedne levetid (63 år) mange levedygtige værker, men kun få symfonier – måske fordi hans interesse lå andetsteds (f.eks. i kammermusikken), måske fordi han var så selvkritisk og kasserede så mange af sine egne udkast til kompositioner. Det siges, at han var femten år om at færdiggøre sin første symfoni, men fire symfonier færdiggjorde han altså – symfonierne nr. 1 til 4.
Ifølge dirigenten, Adam Fischer, er de fire symfonier fulde af energi og følelser. Fischer siger, at ”det er en drøm for enhver dirigent og enhver fortolker at spille” dem. Og den drøm er altså blevet til virkelighed i og med, at Fischer og Danmarks Underholdningsorkester har indspillet de fire symfonier, og Naxos har udgivet dem i en fin boks med tre CD’er.
Brahms offentliggjorde selv de fire facetterede symfonier i løbet af årene fra 1876 til 1885, og siden har de – sammen med hans rekviem – fået status af hovedværker, og af samme grund indspillet mange gange af mange forskellige orkestre og dirigenter. Men med Fischers og underholdningsorkestrets udgave er der kommet mere gang i butikken – forstået på den måde, at deres udgave af de fire symfonier fremstår lettere, mere smidige og hastigere end de fleste andres.
Fischer har ønsket at sætte lys på ”det kammermusikalske aspekt af Brahms’ symfoniske udtryk”, og da Fischer og underholdningsorkestret i løbet af deres 25 år sammen har udviklet en raffineret og energisk spillestil, er denne stil også blevet trukket ned over Brahms’ fire, romantiske symfonier, og det tilfører dem en særegen, vital autoritet, som er betagende. Dirigentens og orkesterets tilgang til og håndtering af de fire symfonier er raffineret, virtuos og overbevisende. Man bliver som lytter en del af musikken – suget ind i den – suget ind i de følelser, temperaturer og billeder, som den rummer, og som her står skarpere, end jeg mindes at have hørt før.
Størst fornøjelse finder jeg i at høre den stilfærdigt gribende 3. sats i symfoni nr. 3 – Poco allegretto. Der er ikke noget at sige til, at netop dén sats er blevet så kendt. Fischer og underholdningsorkestret tager den bare til nye, hidtil ukendte højder.
***** / Naxos / 152 min.