MUSIKANMELDELSE

Da den dansk/færøsk/islandske jazzbassist, Richard Andersson, som ung blev blind efter en fyrværkeriulykke, begyndte han intenst at lytte til jazzmusik. Dét blev hans vej ind i jazzen. Og i dag kan man hævde, at Andersson selv er en etableret udøver i jazzens tjeneste. En af de giganter, Andersson som ung lyttede til, var pianisten Brad Mehldau – især dennes trioindspilninger med bassisten Larry Grenadier og trommeslageren Jorge Rossy. Sidstnævntes groove betog Andersson. Og nu – føje år efter – udsender Andersson så sin egen triojazzplade, hvorpå han spiller med guitaristen Per Møllehøj og netop trommeslageren Jorge Rossy. Ergo: Han må have knebet sig selv i armen. For tænk, at det skulle lykkes! Men det gjorde det – og albummet er oven i købet vellykket. En nydelse at været inviteret ind til. Materialet på Inviting er en skøn blanding af originale kompositioner (to af Møllehøj, to af Andersson) og standards (bl.a. Henry Mancinis Moon River, Jimmy van Heusens Like Someone in Love og Ernie Burnetts My Melancholy Baby). Alt bliver håndteret med virtuos omhu af den danske/amerikanske trio, og det der naturligt nok gør lytte-oplevelsen så særlig er, at klaveret (som sædvanligvis indtager en central position i lydbilledet, når man taler om triojazz) er blevet erstattet af en guitar. Ikke en hvilken som helst guitar, men Møllehøjs – og han er altså en ener på den danske jazzscene. Derfor er der også en fornem lethed over udtrykket som helhed – en lethed, som klæder både de nye kompositioner og de gamle standards. Trods letheden og virtuositeten er og (for)bliver musikken dog ret konventionel, og dét er trioens akilleshæl.

****  /  Hobby Horse Records  /  70 min.