Laura Crema & Bill Coon: StringSongs

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Sangerinden Laura Crema og guitaristen Bill Coon har været musikalske venner igennem mange år. Det står klart, men man fornemmer det også, når man lytter til deres nye, fælles album, StringSongs. Herpå optræder ganske vist også cellisten Peggy Lee og tenorsaxofonisten John Bentley, men det er og bliver samarbejdet mellem Crema og Coon, der tiltrækker sig opmærksomhed, for det er så intenst, så organisk og selvfølgeligt. Når jeg lytter til sange som Arrow and the Song og Blue Mist, hører jeg en indbyrdes fortrolighed, en dyb forbindelse, et kunstnerisk slægtsskab de to imellem. Og dét gør verden større, lyset mere livgivende. De har selv haft fingrene i materien hele vejen igennem processen – fra sangskrivning og komposition til produktion – og de kan det hele; er dygtige håndværkere; kunstnere om en hals. Alligevel er kvaliteten af de ni sange vekslende. Bedst er de to førnævnte. De er stoflige, selvfølgelige – strengesange af høj kvalitet.

****  /  Eget selskab  /  34 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share