MUSIKANMELDELSE

I hans hjemland, Canada, er der dem, der mener, at Jacob Chung er en af de nytilkomne jazzspirer, der tegner (frem)tiden – efter Coronaen. Og de kan jo have ret. Men selv om materialet på Jacob Chungs debutalbum, e·pis·tle, notorisk er originalt og nyt, finder jeg ikke, at nyhedsværdien er så signifikant – at Chungs musik er så anderledes og fornyende. Måske har Chungs landsmænd – de begejstrede tilhørere i Canada – bare været ekstraordinært sultne, efter Coronaens ophør. Det tror jeg. Men, når det er sagt, skal jeg også sige, at der ikke i mit sind hersker tvivl om, at Chung har kvaliteter – både som saxofonist, komponist og kapelmester. Chung har samlet en stærk kvintet – der i øvrigt består af Christian Antonacci (trompet), Felix Fox-Pappas (klaver), Thomas Hainbuch (kontrabas) og Petros Anagnostakos (trommer) – og sammen med den realiseret sin nye og stærkt swingende hard-bop. Energien i realiseringen er nævneværdig. Ligesom kompositionerne er det. Og netop kombinationen – kompositionerne og den energi, hvormed de levendegøres – er prisværdig. Især titelnummeret, der reelt er en suite i fire dele (på tilsammen hen ved 25 minutter) er god at lytte sig ind i. Tredje sats har en særlig solvarm tone, som undertegnede godt kunne have ønsket sig mere af i de øvrige satser og stykker.

***  /  Three Pine Records  /  46 min.