E3 by Alex Lakusta: Transmit Show

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Alex Lakusta er et nyt spirende talent på den canadiske jazzscene. En ung komponist, arrangør og bassist, der ikke skyr chancen for at hente inspiration i andre genrer. Netop dét er en særegen kvalitet i Lakustas og E3’s musik – at der lånes samtidig med, at der skabes noget helt nyt. E3 by Alex Lakusta – som også tæller Josh Smiley på keys, Keagan Eskritt på trommer og slagtøj foruden Brad Eaton på trompet – låner især strømninger fra hip-hoppen og den elektronisk musik i skabelsen af Transmit Show. Musikken på debutalbummet forekommer af samme grund yderst moderne, hårdt drevet frem af keys, trommer og el-bas, og derved bryder den med mange konventioner i jazzen. Et nummer som Limited Imitations (læs lige den titel igen) giver ganske vist mindelser om fordums fusionsmusik, men den har også mere kant og uregerlig kraft. Et nummer som Battery Brain drives frem af trompeten og – som mange andre numre – tunge basgange og brutale keys. Det hele er dynamisk og effektfuldt. Imponerende og forfriskende uimponeret.

****  /  Eget selskab  /  41 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share