Diverse musikere: Thomas Enroth – Scandinavian Landscapes

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Thomas Enroth (f. 1982) er en finsk komponist – kendt for sit begavede virke indenfor klassisk musik såvel som folk. Og kendt for sit engagement i det nordiske samarbejde / fællesskab. Scandinavian Landscapes er hans åbenlyse hyldest til det nordiske / skandinaviske – et meget, meget smukt og gennemført værk i ti dele / satser fremført for størstedelens vedkommende af en strygekvartet bestående af Joakim Zetterqvist, Annie Svedlund, Maria Bergström og Johannes Bergion. To dele / satser forløses af FAME’s Studie Orkester, én af Tjekkiets Nationale Symfoniorkester og én af Thomas Enroths eget orkester. Fælles for alle landskaberne er, at de skildress med en nordisk klarhed og klang, en udtalt skønhed og en underliggende melankoli. Kompositionerne / værket som helhed er tydeligt inspireret af romantiske komponister som Jean Sibelius, Edvard Grieg og Carl Nielsen. Men de(t) er også moderne, på sin vis tidsløs(e) – som var de(t) en respektfuld formidling af en øjeblikkelig, ydmyg forundring over den guddommeligt skønne natur, dens kompleksitet og rigdom. Det er f.eks. ikke overraskende, at én del / én sats bærer titlen Let Me Walk In Beauty.

*****  /  Carpe Diem/Naxos  /  40 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share