MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzpianist, Steve Boudreau, var for mig et ubeskrevet blad, indtil han først sendte mig en mail og siden albummet, Cherished Possessions. Boudreau ville høre, om jeg ville lytte, eventuelt skrive om albummet. Det tog mig tid at nå frem til det i bunken af potentielt interessante album, men da jeg fik det på – sikken en fornøjelse. Under første del af Corona-pandemiens isolation havde Boudreau indspillet hele fem solo-album, og nu havde han taget sit næste, naturlige skridt og været i studiet med en trio, der i øvrigt bestod af bassisten Adrian Vedady og trommeslageren Jim Doxas. Og resultatet af de tres studieindsats – Boudreaus første trio-album – var virkelig værd at lytte til. Albummet bestod / består altovervejende af Boudreaus eget, originale materiale (foruden af en versionering af en komposition af Wayne Shorter og af en af Björk). Men jeg måtte knibe mig i armen, da jeg forstod, at dette var Boudreaus første trio-album, for så organisk helstøbt, så befriende let og frejdigt var og er det, at jeg siden første aflytning har været på visit igen og igen. Især titelnummeret er bemærkelsesværdigt – medrivende, helstøbt – til trods for eller måske netop fordi, det er indspillet i løbet af bare én eftermiddag. Musikken har en spontan energi. Og fremstår vitterligt original, selv om jeg umiddelbart kommer til at tænke på musik af andre store musikere – navne som Brad Mehldau, Danilo Perez og Avishai Cohen.

****  /  Eget selskab  /  47 min.