Tania Gill Quartet: Disappearing Curiosities

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzpianist og –komponist, Tania Gill, har igennem to årtier været en af de mest markante avantgardemusikere på Torontos jazz- og eksperimentalscene. Derfor er det naturligt, at man lytter, når hun udsender nyt. Med i sin voksne, men stadigt nysgerrige leg har hun denne gang haft trompetisten Lina Allemano, bassisten Rob Clutton og trommeslageren Nico Dann. Og sammen har de altså – med afsæt i kompositioner og anvisninger fra Gills side – skabt en forrygende form for moderne jazz, som snildt og helt ubesværet balancerer mellem den moderne jazz og den mere uforudsigelige avantgarde. Musikken er på én gang mild, blød og markant, brutal. Men mest af alt fascinerende, fængende og netop forrygende. Især finder jeg fryd i de passager, hvor Tania Gill indtager den centrale position i lydbilledet. Det gør hun for eksempel i nummeret, Tangled Branches, som er en hyldest til Geri Allen. Heri har Tania Gill solopartier, der rummer af dybde, kant og karakter. Men også sammenspillet med den anden, dominerende stemme i koret, Lina Allemano (og hendes trompet), rummer sublime passager – det hører man for eksempel i nummeret, Frisbee.

****  /  Eget selskab  /  36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share