MUSIKANMELDELSE
Danske LineMarianne albumdebuterer i eget navn med Traveller.
Og efter gentagne gange at have lyttet albummet igennem, må jeg konkludere, at LineMarianne (med efternavnet Sørensen) nok er et nyt navn på plakaten, men også et navn vi bør blive fortrolig med i de kommende år. For kvaliteterne? De står i kø. LineMarianne har dem både som sangskriver, sanger og musiker.
Hun har turneret med Tue West – som support og som pianist i hans band – og så har hun optrådt i eget navn til blandt andet Nashville Nights International Songwriters Festival. Men følger hun op, hvor hun nu er startet i eget navn, med eget materiale og egne udgivelser, så vil vi andre komme på fornavn med hende – lige som vi er det med blandt andre Kira, Dicte og Annisette.
De tre singler, som LineMarianne hidtil har udsendt – og som alle indgår på albummet – har fået airplay og folk til at tale om et slægtsskab med Kira Skov, Dicte Westergaard og Annisette Koppel. Men selv om jeg forstår associationerne, vil jeg mene, at der er et stykke vej til Kiras, Dictes og Annisette niveau af originalitet og sikkerhed. Mindre kan også gøre det. For under alle omstændigheder overbeviser LineMarianne med sin originale, guitar-, bas- og tromme-baserede retro-pop-rock.
Med singlerne “Oblivion” og ”Rain Hammers On” lyder hun ganske vist en smule som yngre udgaver af Kira og Annisette, men det vigtigste er, at hendes sange har tekstuel og kompositorisk tyngde. LineMarianne kan således sit grundlæggende håndværk, og hun kan skabe fortællinger, der griber og naturligt aftvinger respekt.
Albummet som helhed er sammenhængende, stemningsmættet, vedkommende. Historierne er som små sansede snapshots – om et brud, en sygdom, en søvnløs nat, et dødsfald og et savn etc. Snapshots af og om grundlæggende vilkår, som bliver os alle til del.
Blandt de mest helstøbte sange er ”Rain Hammers On” og ”To the Beach” – der er som hilsner til californiske Beach Boys og The Eagles – og ”Dim Lights” og ”Lack of Time” – der er som hilsner til aarhusianske Dicte. Hilsnerne er som et udtryk for, at LineMarianne har orienteret sig. Men samtidig er der en moden originalitet over udtrykket – en særegen karakter og tone, som gør, at vi bør blive fortrolige med navnet, LineMarianne.
**** / United In Flames / 38 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk