I Just Came From the Moon: Ånd ud

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det er små fem år siden, kvintetten albumdebuterede med Hoax. Men nu er 2’eren her altså, og den vidner om, at de fem unge musikere har været igennem en modningsproces. Deres nye musik er mere stilsikker, overbevisende og magnetisk – rundet af det, man i moderne jazz kalder den nordiske tone eller nordiske melankoli. Men vel at mærke en tone eller melankoli, der i tilfældet I Just Came From the Moon møder modstand fra fuldmånens lyse blæserklange. I den forstand er musikken facetteret, farverig og fascinerende at fordybe sig i – fordi man både hører helheden og ser/hører detaljerne, højdepunkterne, dalene. Bassisten Frederik Hagner, guitaristen Nikolaj Bugge, trommeslageren Tobias Andreassen, trompetisten Jonas Scheffler og saxofonisten Nis Myrtue demonstrerer således, at de med autenticitet kan blotlægge hele månen og skabe et ægte møde, en ægte interesse på tværs af planeter. De kan både være til stede på den lyse og mørke side af månen, agere mellem den moderne jazz og kammermusikken/-jazzen – og det i et roligt, afslappet og næsten meditativt tempo. Dét er dragende.

****  /  April Records  /  38 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share