MUSIKANMELDELSE

Det canadiske makkerpar, Colin Maier og Charles Cozens, er vitterligt på et JoyRide. Lyt bare til deres dynamiske udgave af den gamle dixieland-sag, Tiger Rag, og du vil forstå, hvad jeg mener. Nummeret er indbegrebet af et JoyRide – det er festligt, fornøjeligt, uhøjtideligt og vitalt. Og så er det i tilfældet her fremført af to teknisk meget kapable musikere på henholdsvis obo og harmonika.

De tos helt overordnede vision eller ambition må have været – med afsæt i deres tekniske formåen – at lave et virkelig sjovt album. I hvert fald vidner JoyRides selvbetitlede album om, at musik kan være som soundtracks til gamle stumfilm, som energiske tegneserier eller gedigne pasticher – og dog holde niveau, teknisk.

Med det afsæt har de to udset sig en række klassiske musikstykker foruden nogle sange fra The Great American Songbook plus et enkelt nummer af Chick Corea, et traditionelt stykke klezmer-musik og nogle numre af egen avl og skabt deres eget JoyRide – for det meste som duo, men i enkelte numre sammen med en strygerkvartet og koncertorkesteret, The Burlington New Millennium Orchestra.

JoyRide tager fat i Rimsky-Korsakovs Plight of the Bumblebee, Debussys Claire de Lune og Bachs Air – for eksempel. Og vel at mærke med flere instrumenter – Colin Maier med obo, bas og mundharpe, Charles Cozens med klaver og harmonika. Og vel ender det hele med et JoyRide. Men ikke med noget, jeg bliver synderligt berørt af.

***  /  Eget selskab  /  48 min.