MUSIKANMELDELSE
Danske Døssing albumdebuterer med All Inclusive – et album, der er som ét sammenhængende hele, én fortælling, ét wallpaper, én film, der rummer billeder fra det moderne, smukke, stilsikre og glatte storbymenneskes afslappede ophold et smart sted i det sydfranske; et sted med let adgang til drinks, damer og dans, parties og særegne privilegier, måske lystyachter og kasinoer, i hvert fald et luksushotel med ”All Inclusive”.
Døssing er et band primært bestående af tre søskende – Jon Døssing på keys og synthbas, Aske Døssing på trommer og Mathilde Døssing på basun og vokal. De tre gange Døssing er det, man kan kalde yngre musikere, fra det midtjyske. De er ”børn af” Sorten Muld, født og vokset op på Tovstrup Mark, i dag aarhusianere.
Men de er ikke kun vokset op med musik. De må også have set Wes Andersons film ”Grand Budapest Hotel” og/eller den gamle TV-serie ”De uheldige helte”, hvori Roger Moore og Tony Curtis spiller to playboys ved Rivieraen – henholdsvis en opblæst, britisk gentleman og en selvfed amerikansk charmør, som begge elsker damer, hurtige biler, drinks, yachter og privatfly, og som begge klarer sig godt i den kystby, hvor tandpastasmil og charmeklude åbner døre.
Døssing har skabt et raffineret og på én gang moderne og klichefyldt, lidt retrospektivt lydbillede, der matcher nævnte wallpaper, fortælling og film/TV-serie. Genremæssigt er Døssings musik et sofistikeret miks af jazz, lounge og dub. Et miks af akustisk og elektronisk musik. Et miks af fortælling (fjerde søskende, Annestine Døssing medvirker på speak) og instrumentalmusik (med enkelte undtagelser, hvor gæster rapper eller synger). Fortællingen tager os med ind på hotellet, introducerer ansatte og gæster, tider og steder. Derfor hedder numrene også sådan noget som ”Monsieur Mano”, ”Room Service” og ”Lobby”. Og sådan noget som ”Arrival”, ”Check In” og ”Check Out”.
Man er som lytter med på et magisk besøg på hotellet ved Rivieraen – både via musikken og fortællingen, men også via reallyde: Man hører f.eks. gæstens opkald med ønske om room service. Man hører elevatorens døre gå op og i, elevatordrengen tage imod og kablerne snurre.
Man er i det hele taget med ude at promenere og flanere. Det er i virkeligheden det, Døssings musik gør – den tager lytteren med ud at promenere og flanere. Og den gør det konsekvent og stilsikkert – ligesom et muligt forbillede, tyske De-Phazz.
**** / Blikflak / 41 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk