Andrew Cyrille, William Parker & Enrico Rava: 2 Blues for Cecil

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

2 Blues for Cecil er i enhver forstand en fascinerende hyldest til jazzpianisten, Cecil Taylor (1929-2018). Bag hyldesten står trommeslageren Andrew Cyrille, bassisten William Parker og flygelhornisten Enrico Rava. Records) – tre giganter indenfor improjazz. Alle har de spillet og indspillet med Cecil Taylor, hver for sig. Alle har de én gang optrådt sammen – med Cecil Taylor. Dét var i The Whitney Museum i 2016. Men nu hylder de ham altså igen – denne gang uden hans tilstedeværelse. Men altså – for anden gang, hvorfor albummets titel er 2 Blues for Cecil. På albummet er der fire rene, kollektive improvisationer – en af disse er Blues for Cecil No. 2. Ellers rummer albummet improvisationer, med en af de tre som afsender. Og endelig rummer det en pastiche over standarden, My Funny Valentine. De tre forsøger ikke at afspejle Cecil Taylors tilgang til det at skabe musik, men trækker hver især og sammen på deres egne erfaringer som skabere af improjazz. Og den approach giver på forunderlig vis musikken en nerve, kant og karakter, der er fascinerende.

****  /  TUM Records  /  70 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share