Greg Amirault: News Blues

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Når Amiraults PR-bureau skal ”sælge” budskabet om denne nye plades kvaliteter, nævnes tre numre som særligt interessante eller væsentlige – måske for at lette adgangen til radiostationernes sparsomme air-play. Men bedste nummer på News Blues – nummeret, Tribute Tune – fremhæves ikke. Måske fordi det er næsten ni minutter langt og dermed næppe vil finde vej ind på de play-lister, radioprogrammerne skaber. Men netop Tribute Tune viser så tydeligt, hvor dygtig en komponist og instrumentalist Greg Amirault er. Den canadiske jazzkomponist og –guitarist har i årtier været en af sit hjemlands store guitarister og fortjent fået tildelt priser for sine præstationer, men New Blues er også så prisværdigt, at det bør bemærkes i det nordamerikanske. Albummet emmer af modenhed, stilsikkerhed og stringens. Og især med numrene, Tribute Tune og Song for Nova Scotia, demonstrerer Amirault og hans kvartet (der i øvrigt består af pianisten Steve Amirault, bassisten Adrian Vedady og trommeslageren Jim Doxas), at de med god grund kan sammenlignes med USA’s Pat Metheny og dennes grupperinger. Bortset fra versioneringer af to standards – brødrene Gershwins Embraceable You og Sigmund og Damerons If You Could See Me Now – er alt originalt, skabt af Amirault med hjælp fra de nævnte sidemen.

****  /  Eget selskab  /  44 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share