Avataar: Worldview

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det canadiske world-jazzorkester, Avataar, har under ledelse af saxofonisten, Sundar Viswanathan, begået en magtdemonstration – både hvad angår teknikalitet og komposition, arrangement og forløsning. Orkesteret, der spiller musik med indiske, afrikanske og brasilianske rødder, skaber på baggrund heraf et nyt, velgørende miks af moderne jazz, world, funk og pop – musik, der er teknisk og kunstnerisk imponerende, oprørende, tankevækkende. Nogle af numrene på Worldview drager så at sige lytteren ind i et psykedelisk landskab, andre tager lytteren med ind i nogle variationer over tilbagevendende riter. Men uanset hvad – musikken er magnetisk, mange facetteret og modig. Sublime numre – eller rettere suiter som Ekkriis Spirito, Little Kurdi og Innoncents (12/14/12) griber mig i struben eller om hjertet – også fordi de hilser på faktiske begivenheder af ikonisk betydning. Sidstnævnte nummer er for eksempel dedikeret til de 26 mennesker, der mistede livet under terrorangrebet på Sandy Hook Elementary School i Connecticut, USA i 2012. Little Kurdi er en hyldest til den 3-årige, syriske dreng, hvis lig skyllede op på stranden i Materialet betyder altså noget! Og besætningen: Sundar Viswanathan (saxofoner m.m.), Felicity Williams (vokal), Michael Occhipinti (elektrisk guitar), Justin Gray (elektrisk bas), Ravi Naimpally (tabla), Max Senitt (trommer og slagtøj), Aaron Lightstone (oud) og Todd Pentney (klaver og andre keys) forløser det med troværdighed og rutineret tyngde.

****  /  InSound Records  /  56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share