Ib Glindemann: Concertoes

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den danske orkesterleder og komponist, Ib Glindemann, (1937-2019) var en central figur i dansk jazz og big band jazz fra 1950’erne og frem til sin død. Men han interesserede sig også for og udforskede andre genrer, blandt andet klassisk musik og filmmusik, og det dokumenterer Dacapo med dette ganske fremragende, nye album, Concertos. Herpå hører man for første gang nogensinde en indspilning af to sprudlende orkesterværker af Glindemann og et medley med hans filmmusik. Albummet er indspillet af Odense Symfoniorkester, dirigeret af Giordano Bellincampi og med trompetisten, Per Morten Bye, og basunisten, Robert Holmsted, som de to store solister. Og jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Concerto for Trumpet and Orchestra og Concerto for Trombone and Orchestra er medrivende, originale størrelser – om end de sender tankerne i retningen af et potentielt forbilleder som Leonard Bernstein (1918-1990). Glindemanns overbevisende kompositioner har samme tyngde og lethed som Bernsteins; lægger sig i samme balancepunkt mellem den klassiske musik og jazzen som hans; og forløses med et forrygende overskud af det fynske orkester og de to solister, som begge gør en særdeles god figur.

****  /  Dacapo Records  /  46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share