MUSIKANMELDELSE
Dansk/amerikanske Billy Cross er om nogen bannerfører for bluesmusikken i Danmark. Og nu fylder han så 75 år og fejrer det med udgivelsen af endnu et bluesalbum, The Prettiest Train. Og umiddelbart må jeg konkludere, at manden, der blandt andet har stået på scenen med Bob Dylan og skrevet musik til C.V. Jørgensen og Bjørn Afzelius, er ”still going strong!”
Vel er materialet på The Prettiest Train af svingende kvalitet, men de bedste numre er stilsikre og stærke – helt i bluesmusikkens ånd simple, sanddru og sanselige. Det gælder for eksempel titelnummeret og et nummer som ”How Long Can This Keep Going On”. I begge tilfælde er det numre, hvis tekster man ikke bør ”læse” som poesi, for så vil man blive skuffet, men lytter man til den musiske fremstilling, bliver man rørt. Og det hænger sammen med Billy Cross evne til at formidle.
Jeg tror på ham! På hans ægthed! Kærlighed! Ophobning af livserfaring og forvaltning af selvsamme.
Men jeg foretrækker også at lægge øren til hans melankoli, at høre hans vemodige ballader, høre om hans længsler og trængsler, om end det også er en fornøjelse at høre ham som vredladen rullesten eller lonely rider.
Rullesten er han for eksempel i et nummer som ”You’re Not Missing Me”. Med dén tilgang til musik, ville han kunne træde direkte op på scenen, når Rolling Stones optræder. I et nummer som ”Dance With the Devil” ville han som lonely rider kunne træde op på scenen i skøn forening med Ry Cooder. Og med et nummer som ”You Still Got a Long Way to Go” på scenen med Tom Petty (hvis ikke Petty var død).
Når jeg nu helt naturligt slynger om mig med navne som i forrige afsnit, er det sjovt også at notere sig, at en af numrene på det nye album handler om – sådan tolker jeg det – at Billy Cross ikke kan gøre op med sig selv, hvor han i sidste ende skal stille sine træsko. Uafklaretheden, uvisheden, usikkerheden omkring det store, personlige spørgsmål kalder dansk/amerikaneren sin ”Nørre Nebel Blues”. Nu er Nørre Nebel en fin lille perle ved Vesterhavet, men jeg tager alligevel sangen som udtryk for, at Billy Cross gør sig klart, at vejs ende nærmer sig, og at der slet ikke er så ringe endda ude i periferien af lille Udkantsdanmark.
**** / CoStar Music Denmark/Warner Music Denmark / 31 min. / Også anmeldt I musikmagasinet gaffa.dk