MUSIKANMELDELSE

I 1995 var det den britiske jazzsaxofonist, Tony Coe, der som den første ikke-amerikaner modtog jazzens ultimative hæderspris, Jazzparprisen (også kaldet jazzens Nobelpris). Som traditionen bød skulle prismodtageren som tak spille en to-delt koncert – én med Danmarks Radios Big Band og én med et band sammensat efter eget ønske, men helst med danske musikere inkluderet. Det er musik fra de to delkoncerter, der af Storyville Records nu genudgives. Musikken blev første gang udgivet i 1996, men er nok for de fleste gået i glemmebogen siden, selv om den kunstneriske oplevelse helt gennemgående er STOR – ikke bare fordi Tony Coe har en særegen klang, men også fordi hans spil og hele position som komponist og kapelmester – virker så gennemført naturlig. Albummet åbner med en versionering af George og Ira Gerswins How Long Has This Been Going On og rummer andre standards, med big bandet – bl.a. af Bob Bookmeyer (som også dirigerer), Maria Schneider og Johnny Mercer / Rube Bloom. Mest interessant finder jeg de tre numre med det til lejligheden sammensatte band, der bestod af Thomas Ovesen på bas, Steve Argüelles på trommer, David Hazeltine på klaver, Henrik Bolberg Pedersen på trompet, Bob Brookmeyer på trombone og Tone Coe på sopran sax og klarinet. Et nummer som Tone Coes eget, Edmundo, er en livgivende hyldest til den latinamerikanske kapelmester Edmundo Ros (der også var trommeslagter hos Fats Waller). Nummeret er berusende romantisk, varmt og smukt – og det tydeliggør, hvor fantastisk en bund og klang, der er i Tony Coes eget spil. Må manden ikke blive glemt igen!

*****  /  Storyville Records  /  59 min.