June Garber: Off the Carousel

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Hun er sydafrikaner, men har boet i Canada så længe, at det giver mere mening at kalde hende canadier. Sangerinden/skuespillerinden, June Garber, har – i mere end fire årtier – indtaget en til stadighed styrket position som en af Canadas/det nordamerikanske kontinents elskede jazzvokalister – med længevarende engagementer i blandt andet Las Vegas, Atlantic City og Toronto. Ganske vist trak hun stikket i mere end et årti midtvejs i forløbet, men fra 2003 blev jazzmusikken og –sangen hendes primære metier. Og Off the Carousel er hendes fjerde studiealbum med versioneringer af store jazzstandards – i dette tilfælde numre som Carolyn Leighs og Cy Colemans Rules of the Road, Johnny Mercers og Barry Manilows When October Goes og Johnny Mandels og Paul Francis Websters Shadow of Your Smile. June Garber bliver akkompagneret af et solidt og ganske virtuost band: Lou Pomanti på keys, Steve Heathcote på trommer, Marc Rogers på bas, Jake Langley på guitar, Drew Jurecka på strygere, William Sperandei på trompet og Robyn Black på backing vocals – foruden Jackie Richardson på vokal i en enkelt duet. Og det hele er godt. Solidt. Lidt for blankpoleret og pænt. Men solidt og med et vanvittig flot og sloppy klaverspil af Lou Pomanti, som også både har arrangeret, produceret og mixet albummet til UG. For rutinerede June Garber er albummet som et tilbageblik – det er indspillet under Coronanedlukningen – Off the Carousel og materialet sender diverse hilsner tilbage til betydningsfulde tidspunkter eller mennesker i hendes liv. Fascinerende er f.eks. hendes hilsen til den afdøde far, der var født i Spanien. Han får en hilsen med det teknisk/kunstnerisk sublime bossa nova, Spain, med tekst af Al Jarreau og musik af Chick Corea.

****  /  Vesuvius Music  /  39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share