MUSIKANMELDELSE

Den svenske jazzpianist, Jan Johansson (1931-1968), udødeliggjorde i sin alt for korte levetid en håndfuld svenske og russiske folkeviser, da han udgav historiens hidtil bedst sælgende jazzalbum i Skandinavien, Jazz på svenska (1964) og Jazz på ryska (1967).

Af undertitlen til pladedebuterende, danske Ensemble Edges nye album fremgår, at de med Dimma ønsker at hylde Johansson. Det kan man sådan set også godt hævde, at de gør – idet alle melodier er at finde på Johanssons plader. Men man kan også påpege, at ensemlet og de fire yngre, dygtige jazzmusikere i virkeligheden hylder de viser, Johansson udødeliggjorde. For Johanssons plader var instrumentale, mens viserne oprindeligt var tekstbaserede. Og Ensemble Edges versionering er altså tekstbaseret – i stort omfang.

Sagt mere præcist: Materialet på Dimma forløses i et fascinerende sammenspil mellem et kor (dirigeret af Mathias Skaarup Sørensen) og en jazzkvartet med en vokal solist i spidsen (og nogle enkelte gæster ved hånden). Solisten er den estiske sangerinde, Karmen Rôivassepp (som også er medlem af Ensemble Edge) og de øvrige medlemmer af kvartetten: pianisten Calle Brickman, bassisten Matthias Flemming Petri og trommeslageren Andreas Fryland.

Idéen som helhed er undfanget (i åbenlys kærlighed til Johansson og viserne) af bassisten og hans søster, cellisten Martha Marie Petri. Flere gange undervejs i aflytningen af Dimma tænker jeg, at jeg hellere vil høre Johanssons udgaver af de betagende smukke, melodiske numre, men respekt! Flere gange tænker jeg også, at der alligevel er mange vitaminer i Dimma – om end primært i solistens besnærende sang og i instrumentalisternes modigt, innovative, anderledes arrangementer og vægtning af instrumenterne. Især er pianistens og bassistens præstationer bemærkelsesværdigt stærke. For de – og konstellationen som helhed – formår reelt at forny de ikoniske numre. Og dét aftvinger respekt.

****  /  Storyville Records  /  66 min.