MUSIKANMELDELSE

Sangene på HelenaDavidssons andet album, Aldrig lika konstig och ensam igen, er genremæssigt som et møde mellem svensk visetradition og melodisk, tilgængelig vokaljazz/folkpop. Dét er et genremøde, som de af os, der ofte har hørt svensk musik, umiddelbart vil kunne genkende. For mange har været der, på mødestedet. Men også Davidsson gør det godt. Hun synger om naturfænomener – om havet, fuglene og faunaen – men også om en ofte diffus længsel. Især når hun synger om længslen med sit nordiske, mørke vemod slår hun en stærk streng an. Det gør hun f.eks. i titelnummeret og i nummeret, Stormen – albummets to bedste sange. Især sidstnævnte rummer et vemod, der rammer dybt. Et vemod forårsaget af en længsel uden mål og af en følelse af aldrig at kunne blive et helt menneske. Stormen raser ikke bare i det udvendige, men også i det indvendige, og den synes at være en naturkraft, der ikke kan mobiliseres kræfter imod. Sangen i sig selv, kompositionen og forløsningen med klaveret og saxofonen i forreste front – kombinationen er meget stærk; autenticiteten mærkbar.

***  /  Kakafon Records  /  39 min.