MUSIKANMELDELSE

Vestbro Trio er en yderst interessant, dansk jazztrio, der består af Michael Vestbo på guitar, Eddi Jarl på trommer og Jesper Smalbro på kontrabas. Trioen har siden pladedebuten i 2012 udgivet fire album med en karakteristisk og stilsikker form for instrumentaljazz, der har haft et element af blues i sig. Men nu sender trioen så sit femte album på gaden – et album, der for første gang byder på en vokal.

På fire af de i alt elleve ”nye” numre er der således inviteret en gæstevokalist med. Trioen har nemlig haft et ønske om at udvide sit udtryk – vel at mærke med en sanger, der kan indgå som et fjerde instrument, snarere end indtage en konventionel rolle som frontfigur.

Invitationen er gået til Bjørn Fjæstad, der måske er bedst kendt for sine roller i dansk teatermusik / musikteater. Fjæstad har en særegen messende vokal – som måske / måske ikke matcher trioens ønsker og instrumentale udtryk. I hvert fald er invitationen gået til ham.

Normalt skriver Vestbo, Jarl og Smalbro selv deres numre. Men til samarbejdet med Fjæstad har de udset sig fire numre af andre sangskrivere – måske i erkendelse af at sangskrivning ikke er deres eget revir – og disse fire numre er intet mindre end ”My Blue Wave” af Kurt Wagner (Lambchop), ”To Make You Feel My Love” af Bob Dylan, ”If You Go Away” af Jacques Brel og ”The Healing Day”af Bill Fay.

Men samtidig med at Vestbo, Jarl og Smalbro altså har haft et ønske om at tilføre en vokal, har de også valgt at fortsætte ud af den kurs, de med de forrige fire album i forvejen har udstukket. De resterende syv numre på Reflector er af samme grund af egen avl – skrevet som i forlængelse af dem, der udgjorde det forrige album.

Men som jeg hører det, stritter Reflector af samme grund i to forskellige retninger. Den vokale retning forekommer mig tilbageholdende, ramt af tvivl. Den instrumentale retning forekommer mig til gengæld innovativ og stilsikker – numre som ”Jaffe”, ”Mirrors” og ”Redscale” er for eksempel i bulls eye! Problemet med Vestbo Trios / Bjørn Fjæstads versionering af eksempelvis ”My Blue Wave” er, at den ligger så tæt op ad Kurt Wagners oprindelige version, og at jeg hellere vil høre den. Det samme gælder Bob Dylans og Jacques Brels sange. I min optik er Reflector ikke tilstrækkeligt gennemtænkt, men det ændrer ikke på, at der på albummet er numre af betydelig styrke.

****  /  Dali  /  38 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk