MUSIKANMELDELSE
Trouble Is er en ny dansk bluesrock-duo, der med albummet Wholehearted pladedebuterer. Pladeselskabet lancerer duoen som en konstellation af internationalt tilsnit og sammenligner den med navne som John Mayer, Joe Bonamassa og Pink Floyd. Selskabet skriver til og med i sit pressemateriale, at duoens første album er ”spækket med kvalitetsnumre, hvor udførelsen holder en international standard”.
Men selv om albummet er gedigent, vil jeg hævde, at selskabet som en anden ejendomsmægler gør salgsteksten mere lysegrøn end virkeligheden er. I mine ører grænser Trouble Is’ musik snarere op til konventioner og vante forestillinger om, hvordan bluserock ”skal” lyde. I den forstand er musikken faretruende tæt på at være en kliché og ikke den åbenbaring, som selskabet ellers giver indtryk af at præsentere.
Lad mig understrege – Trouble Is’ musik er ikke en kliché. Men den er heller ikke innovativ, fornyende og original i ordets bredeste forstand. Blot solid!
Mest interessant er – ikke kompositionerne, ikke arrangementerne, ikke sangteksterne, ikke sangen/vokalen, men instrumenthåndteringen – især Mathias Heibøll Østlunds guitarspil. I numre som ”Daytona 69’”, ”California Dream” og ”Kiss the Sky” indgår hans guitar som det altafgørende, mest overbevisende og mest markante delelement i fortællingerne. Godt støttet ganske vist af Poul Valdemar Prahls dynamiske trommespil.
Trouble Is er en ny dansk bluesrock-duo, der med albummet Wholehearted pladedebuterer. Pladeselskabet lancerer duoen som en konstellation af internationalt tilsnit og sammenligner den med navne som John Mayer, Joe Bonamassa og Pink Floyd. Selskabet skriver til og med i sit pressemateriale, at duoens første album er ”spækket med kvalitetsnumre, hvor udførelsen holder en international standard”.
Men selv om albummet er gedigent, vil jeg hævde, at selskabet som en anden ejendomsmægler gør salgsteksten mere lysegrøn end virkeligheden er. I mine ører grænser Trouble Is’ musik snarere op til konventioner og vante forestillinger om, hvordan bluserock ”skal” lyde. I den forstand er musikken faretruende tæt på at være en kliché og ikke den åbenbaring, som selskabet ellers giver indtryk af at præsentere.
Lad mig understrege – Trouble Is’ musik er ikke en kliché. Men den er heller ikke innovativ, fornyende og original i ordets bredeste forstand. Blot solid!
Mest interessant er – ikke kompositionerne, ikke arrangementerne, ikke sangteksterne, ikke sangen/vokalen, men instrumenthåndteringen – især Mathias Heibøll Østlunds guitarspil. I numre som ”Daytona 69’”, ”California Dream” og ”Kiss the Sky” indgår hans guitar som det altafgørende, mest overbevisende og mest markante delelement i fortællingerne. Godt støttet ganske vist af Poul Valdemar Prahls dynamiske trommespil.
*** / Target Records / 33 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk
Helt overordnet er vi med Trouble Is og Wholehearted ikke oppe på den klinge, der bringer os ud i den store verden. For dertil er kompositioner og sangtekster for svage, Østlunds vokal for svag, kompositionerne for skitseagtige. Men blev instrumentalisterne Østlund og Prahl fremadrettet koblet med stærke, innovative bluesrockkomponister og –sangskrivere og producere (gerne fra UISA) – så kunne ejendomsmæglerens tekst meget vel komme i overensstemmelse med sandheden, håbet blive lysegrønt, og duoens karriere tage fart på vej ud i verden med de kvaliteter, der for nuværende så åbenlyst læner sig mere op ad rocken (den amerikanske vestkystrock) end ad bluesmusikken.