Fessor: Glad To Be Here

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Fessor (aka Ole ”Fessor” Lindgreen) fyldte for nylig 83 år, men som man vil kunne forvise sig om ved at lytte til disse studieoptagelser fra 2019 og 2020, så er han stadig ikke bare levende, men livskraftig og vital i sit spil. Den danske trækbasunist, der er mentor og forbillede for mange i dansk jazz, har således skabt endnu et forrygende, varmt og vedkommende album med swingjazz, der emmer af kærlighed til genren, teknisk overskud og til og med: kunstnerisk kant! Lyt for eksempel til et nummer som Devil Got My Woman, og du vil tænke som jeg: Det her swinger! Det her er forfriskende, frejdigt og kraftfuldt som ind i Helvede. Manden med de mange år, album og koncerter på bagen gør det klart, at han ikke er færdig! Og nok så væsentligt: Han er i studiet med et virkelig gedigent set-up: Peter Marott på trompet, Chris Tanner på klarinet, Jakob Dinesen på tenorsaxofon, Marko Martinovic på klaver, Jens Sølund på kontrabas og Morten Ærø på trommer. Og det er altså en konstellation, kan jeg høre, som både kan og vil noget med musikken.

**** / Storyville Records / 58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share