Lillebjørn Nilsen & Andy Irvine: Live in Telemark

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Albummet, Live in Telemark, er et gribende smukt bekendtskab. Albummet er som en dokumentation af to meget kompetente og ligeværdige folkemusikeres møde på scenen. Norske Lillebjørn Nilsen og irske Andy Irvine havde kendt hinanden igennem mange år, da Telemark Festivalen i 1994 inviterede dem til at optræde sammen. Ved flere tilfælde mødtes de, men først den dag i 1994, hvor de sammen skulle optræde, fandt de anledning til at tage deres respektive instrumenter frem og øve. Men tro mig. De er begge så eminente formidlere og begge så teknisk velfunderede, at man – at dømme ud fra liveoptagelsen, som af uransagelige grunde har været 27 år undervejs – skulle tro, at de ikke havde bestilt andet end at optræde sammen. Live in Telemark er et forrygende flot duoalbum med Lillebjørn Nilsen på vokal, guitar og hardanger violin og Andy Irvine på vokal, mandolin og harmonika. Og materialet? Det er hovedsageligt deres eget – sange og musik, der interagerer i både stil og tematik. Når Lillebjørn Nilsen f.eks. synger om den norske emigrant, der blev en Jenta i Chicago, bliver Andy Irvines modspil My Heart’s Tonight in Ireland, om den irske emigrant i USA, som har hjemve. Udtrykket er ægte, troværdigt og klart.

**** / Heilo / 59 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share