Jacob Anderskov: Spirit of the Hive

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det er et dybt fascinerende forehavende, den danske jazzmusiker, Jacob Anderskov, har kastet sig ud i. Han må (som undertegnede) være blevet betaget af den naturlov, der omgiver bierne i deres bo. I hvert fald har han med sit nye album, Spirit of the Hive (Kubens ånd), sat sig for – som dirigent for ti dygtige musikere – improvisatorisk at skabe et sanseligt lydlandskab, der afspejler / dramatiserer livet inde i boet: sværmen, rastløsheden, travlheden, arbejdsdelingen, den tilsyneladende retningsløshed, den samtidigt klare arbejdsdeling og den indbyrdes afhængighed, etc. Og jeg må sige, at konstellationen: Anders Banke, Francesco Bigoni, Calum Builder, Maria Dybbroe, Carolyn Goodwin, Matthias Sigurdsson (alle blæsere), Nils Davidsen (cello), Tomo Jacobson, Asger Thomsen (begge bas) og Halym Kim (trommer) skaber et yderst troværdigt inferno; et lydlandskab, der meget sikkert balancerer mellem den ekspressive avantgarde, freejazzen og kammermusikken. Jacob Anderskovs ambition og vision er med allerstørste sandsynlighed blevet indfriet og opnået. Sjældent har jeg i hvert fald hørt et naturfænomen omsat til musik – så troværdigt og talentfuldt.

****  / ILK Music  /  40 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share