MUSIKANMELDELSE

Jonas Cook (keys), Justo Gambula (bas) og Jonathan J. Ludvigsen (trommer) udgør tilsammen en (i dansk sammenhæng) særegen størrelse – Athletic Progression. Trioen (fra Danmark og Tanzania, helt specifikt: Aarhus) spiller en forfriskende, futuristisk, elektronisk form for sfærisk jazz med strejf af funky neo-soul og happy hip-hop!?! Genremikset lyder måske far fetched, men det er det også. Dét! Og netop særegent. Den hypede trio giver således noget uventet og frisk-fyr-agtigt tilbage, hvis man som lytter investerer sin tid og opmærksomhed og lytter sig ind i orkesterets univers og materiale.

Musikken på trioens nye (andet, eller er det tredje) album, Cloud High In Dreams, But Heavy In The Air, er repetitiv som i den konventionelle, elektroniske musik. Den er bygget op omkring nogle helt enkle melodilinjer, der ornamenteres med variationer, små forskydninger og forandringer, plusser og minusser. Og i tilfældet, Athletic Progression, med strejf af noget østafrikansk. Et nummer som ”Moussas Finest” er for eksempel et fascinerende, futuristisk møde mellem den elektroniske jazzmusik og den østafrikanske rytmik og sound. Dét der om noget adskiller Athletic Progression fra beslægtede navne som D’Angelo og Flying Lotus.

Hele Athletic Progressions univers forekommer mig progressivt, groovy og eksperimenterende. I momenter grænsende til avantgardistisk. Mest progressivt og insisterende originalt forekommer nummeret, ”Extended Technique” mig at være. Herpå møder man gæstemusikeren, rapperen og poeten, Brother Portrait, og hans sound of London anno 2021. Men med til det hele hører altså også, at musikken er rundet af en gennemgående, nujazzet vibe. Det er dén, der har udløst de hidtil tre Danish Music Awards og som potentielt baner vej til den internationale scene. Den jazzede vibe er innovativ, på én gang enkel og kompleks. Og det har især det britiske label, Touching Bass, og de britiske medier og anmeldere formået at videreformidle. Så fremtiden står for døren – både i England og på det europæiske kontinent – selv om jeg, f.eks., savner en mere gennemgående nerve i trioens musik.

**** / Touching Bass / 45 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk