MUSIKANMELDELSE
Elgin er en irsk duo bestående af Anthony Furey og Paul Butler – en duo, der med albummet, Weightless/Still, har skabt en smuk, atmosfærisk form for indie-pop-rock, hvori vokalerne og teksterne er centrale, men hvori også musikken (kompositionerne og arrangementerne er båret af guitarer, synthesizere, tangenter og messing) bidrager til skønheden. Genremæssigt grænser de tos sange og musik op til singer-songwriting, folk og pop. Det genresammenfald får deres produktion til at fremstå som noget, vi før har hørt fra ø-rigerne mellem Atlanterhavet og Nordsøen, men det er også unikt med smukt svungne, vokale harmonier; så absolut fængende melodilinjer og eminente sangtekster. Helhedsindtrykket er: Det er velfungerende, velsmurt, vel produceret. Der er med andre ord masser at komme efter efter. Hvad tekster angår, siger Furey og Butler, at de er inspireret af litterære forfattere som George Orwell, Seamus Heaney, Charles Bukowski og Colum McCann. Genkender man disse forfatternavne, forstår man også, at duoens fortælletekniske ambitionsniveau er højt. Og det kan jeg bekræfte, at det er. Weightless/Still er et meget, meget vellykket og fængslende album.
**** / Pixie Pace Records / 30 min.