Keith Oxman & Frank Morelli: The Ox-Mo Incident

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det er to af USA’s store jazzveteraner, der med The Ox-Mo Incident bringer nyt til torvs. Denvers store tenorsaxofonist, Keith Oxman, og Juilliard Schools basunprofessor, Frank Morelli, har således skabt et overbevisende tight og straight forward album med jazzmusik af egen avl kombineret med versioneringer af standards såsom Rodgers’ og Hammerstein II’s The Surrey With the Fringe on Top og Loewe’ og Lerners I Could Have Danced All Night foruden versionering af klassisk musik som Faurés Pavanne, Rachmaninovs Full Moon and Empty Arms (tema fra klaverkoncert nr. 2) og Brahms’ Three For Five (tema fra 3. sats i 3. symfoni). Især sidstnævnte er fantastisk, fordi versioneringen er enkel, sanselig og stoflig. Og fordi den tydeliggør hvor eminent et match de to er og hvor godt et sammenspil, de har med Jeff Jenkins på klaver, Ken Walker på bas og Todd Reid på trommer. De fems klangbillede har under indspilningen tydeligt haft høj prioritet, og dét er fedt. For man suges nærmest ind i produktionen, ind i instrumenterne, ind i klangen.

**** / Capri Records / 68 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share