Noah Haidu Trio: SLOWLY: Song for Keith Jarrett

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Mange jazzmusikere blev stærkt berørt, da det for et halvt års tid siden kom frem, at Keith Jarrett i begyndelsen af 2018 var blevet ramt af to slagtilfælde. 8. maj i år fylder den nu delvist lammede klaverlegende 76 år, og Noah Haidu (48 år) – en af de amerikanske jazzmusikere (og arvtagere), der blev så berørt over den triste nyhed – udsender dagen før, hyldestalbummet, SLOWLY: Song for Keith Jarrett. I 2020 udsendte Noah Haidu en hyldest til Kenny Kirkland, så det begynder at ligne et mønster, men det er måske et tilfælde. Historien går bare, at Noah Haidu var ved at forme en ny trio, da nyheden om Keith Jarretts tilstand ramte verden. Derfor faldt det også ham og de to garvede veteraner, bassisten Buster Williams (79 år) og trommeslageren Billy Hart (80 år) naturligt at lave et fælles album med afsæt i materiale, som Keith Jarrett havde spillet med Gary Peacock og Jack DeJohnette – standards fra the Great American Songbook, numre som Rainbow, Georgia og What a Difference a Day Makes. Og Noah Haidus trio gør det vitterligt overbevisende, med intensitet og vitalitet; med sans for balladernes budskaber; og med imponerende energi, teknisk snilde og kunstnerisk nerve.  

***** / Sunnyside Records / 76 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share