Natsuki Tamura & Satoko Fujii: Keshin

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Keshin er Satoko Fujiis tredje album optaget under Corona-nedlukningen af Japan / verden. Endnu et album indspillet sammen med trompetisten, Natsuki Tamura. Keshin er faktisk de tos ottende album som duo, men måske også deres hidtil bedste. Vanen tro er vi ude i noget freejazz, noget improvisation, noget avantgarde – musik som ikke umiddelbart er let tilgængeligt; musik som snarere taler til intellektet end til hjertet; og det er både musikkens styrke og svaghed. Styrken ligger i, at musikken er innovativ, original og udfordrende. Men svagheden ligger i, at musikken ikke gør mig glad, ikke gør mig vemodig, slet ikke taler til følelserne, men alene til min tankevirksomhed – at den kalder på teknikeren i mig snarere end nogen anden. Til gengæld bliver også teknikeren udfordret, ”efteruddannet”, fordi de to musikere vitterligt forsøger at komme i kontakt med den tekniske lytter i mig. I den forstand er der altså noget at hente i musikken på Keshin – nogle udfordringer, en skærpelse af sanserne, en udvidelse af mit abstraktionsniveau.

**** / Libra Records / 56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share