MUSIKANMELDELSE
De tre danske musikere – Jakob Dinesen (sax), Anders Christensen (kontrabas) og Laust Sonne (trommer) – har kendt hinanden igennem mange år. Som unge har de jammet og spillet sammen til fester. Men tiden er gået. Og årene har gnavet i dem alle (som i os andre), men hvad gør det? Deres nye (live-indspillede) møde har resulteret i et album præget af erfaringens absolut fornemmeste tyngde.
Albummets seks musikstykker er, som titlen, Blessings – velsignelse på velsignelse – seks skæringer, der alle er noget nær sublime. Åbningsnummeret, ”Free Eddie”, er f.eks. et af de mest besnærende, smukke og sanselige musikstykker, jeg i mit eget, lange liv har hørt: en vemodig, langsommelig og helt organisk perle, der giver lytteren rig mulighed for at høre detaljer – først i Dinesens groundede håndtering af saxen, siden i AC’s afstemte håndtering af bassen og i Sonnes meget tilbageholdende touch på trommerne.
”Free Eddie” er et mesterværk, skrevet af Dinesen.
Et mesterværk er også nummeret, ”Sandino”, der er skrevet af den amerikanske bassist, Charlie Haden. På dét brillerer især AC. Nummeret emmer af samme ro, som Charlie Haden levendegjorde, da han levede. En ro som han f.eks. fremviste på sit mesterlige album med Pat Metheny: ”Beyond the Missouri Sky”. På nærværende udgave af ”Sandino” høres AC, når han er i sit ES – i en intim, inderlig og meget personlig fortælling om noget af betydning.
Udover disse to numre får jeg trang til at fremhæve nummeret, ”Anouar”, skrevet af Sonne, for det er en smuk, næsten sfærisk hilsen til tunesiske Anouar Brahem (antager jeg), stærkt leveret af især Sonne. Nummeret har et nordvestafrikansk / arabisk strejf over sig, noget eksotisk, fascinerende, dramatisk – som i hvert fald sender denne lytters associationer i retningen af det nordvestlige Afrika, skruet sammen som det er over en bestemt rite, der leveres med ciseleringer on top. Sådan som Anouar Brahem kunne have gjort det!
Numre som ”I’ve Told Every Little Star” og ”Freedom JazzDance” er mere ukonventionelle, frie og brutale – men stadig stærkt lytteværdige størrelser.
***** / April Records / 48 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk