Barimore: Uniquely Human

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Barimore er en ny, dansk jazztrio bestående af Mads Ole Erhardsen på barytonsaxofon, Morten Ankarfeldt på kontrabas og Janus Templeton på trommer. Uniquely Human er trioens debutalbum – en af disse sjældne udgivelser med triojazz uden klaver, men med barytonsax som det dominerende instrument. Musikken er en blanding af egne kompositioner (4 stk.) og standards af Lars Gullin (Danny’s Dream), Charlie Parker (Billie’s Bounce), Dexter Gordon (The Rainbow People), McCoy Tyner (Search for Peace) og Osvaldo Farrés (Tres Palabras). Musikken er… hvad skal jeg sige? Blød og behagelig, til tider støvet på den sanselige måde, men hovedsageligt grænsende til pæn og poleret. Man støder sig således ikke, men kan trygt læne sig tilbage og lade sig smøre ind i varm chokolade alt imens, man nyder duften. Men ophidset? Det bliver man (læs: jeg) ikke. Dertil er det hele alligevel lidt for kontrolleret, lidt for pænt. Mest udfordrende fremstår de tres egne kompositioner, et nummer som Dino. Om end også Charlie Parkers Billie’s Bounce er skøn.

*** / Gateway Music / 36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share