MUSIKANMELDELSE

Han er ganske ung, den norske jazzpianist, Kjetil Mulelid. Kun 29 år, da han skrev og indspillede denne soloplade under Corona-pandemiens første nedlukning af det norske samfund i 2020. Mulelid havde længe puslet med tanken om at lave en soloindspilning, men med nedlukningen opstod en ekstraordinært god mulighed. Så tanken blev til virkelighed, og Piano blev indspillet – på Athletic Sound Studios Bösendorfer. Og musikken, den er på én gang ungdommeligt levende og modent reflekteret. Den er melodisk. Lyrisk. Harmonisk. Frydefuld og legesyg. Til tider. Men også vemodig, fuld af smerte og sorg, ensomhed og længsel. Lyden, den er til gengæld klokkeklar. Ren. Stoflig. Som sad man der, ved siden af, medens indspilningen pågik. Uanset stemningen i det pågældende nummer. Hvor inspirationen kommer fra ved jeg ikke – men jeg aner noget klassisk musik (i Mulelids barndomshjem hørte man især klassisk musik), men også noget Keith Jarrett, noget Chick Corea, noget Carsten Dahl (måske). Men også noget særegent, originalt. Derfor håber jeg også, at Mulelid vil fortsætte ud af solo sporet – parallelt med at han fortsætter i f.eks. WAKO.

***** / Rune Grammofon / 42 min.