Transglobal Underground: A Gathering of Strangers 2021

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Man ser faldgruberne for sig, når man hører om afsættet for bandet, Transglobal Underground og dets album: Et par europæiske musikere – Tim Whelan og Hamid Mantu – rejste for mere end ti år siden rundt på kontinentet, opsøgte en bred vifte af musikere og lydlandskaber, drømte om at forene flere forskellige, folkemusiske traditioner i et fælles, nyt, (europæisk?) lydbillede, indledte samarbejder, søgte og modtog støtte fra EU’s kulturstøtteordning og realiserede dermed projektet – trods den åbenlyse risiko for at ende op med et kunstnerisk udtryk, der strittede i mange uforenelige retninger.

Men frygten blev gjort til skamme, og albummet, U.N.I.T.E. – a Gathering of Strangers, så dagens lys i 2010 med musik fra og til kontinentet, der var på vej ind i en usikker fremtid. Og albummet blev rost, fortjent.

Nu, godt ti år efter, står vi i den fremtid, som albummet italesatte – efter en borgerkrig i Syrien, en flygtningekrise i Europa og en global Corona-pandemi (eller, ”efter” – ingen af kriserne er jo overstået) – og fire af albummets centrale numre er blevet remixet. Midt i fremtiden / nutiden. Størstedelen af min opmærksomhed får nummeret, I Left My Sweet Homeland, af Elindultam Szép Hazaámbül. Sangerinden, Nori Kovacs, udødeliggør det nummer, som i øvrigt meget fint er blevet remixet af den ungarske producer, Lepés Gábor.

**** / Mule 20 / 47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share