MUSIKANMELDELSE
Hun gjorde sig bemærket med sit første album, Nothing Else is Working fra 2015. Men med den følgende EP, Fall Away Into Place fra 2017, brød hun igennem lydmuren med millioner af streams. Måske blev hun selv chokeret over det rungende brag, der fulgte gennembruddet – i hvert fald trak hun stikket, efter eget udsagn for at finde ind til kernen af sit eget forhold til musik. Man må antage, at hun af andre, sikkert velmenende sjæle var blevet lokket ud på kunstneriske afveje. Og tilsvarende at hun nu, med sit nye album, Sig en lyd, som udkommer i januar 2021, har fundet tilbage, ind til sin egen kunstneriske kerne.
En ting er i hvert fald helt sikker: Sille Nilsson synger nu på dansk. Og mere subjektivt: Hendes sange om kærlighed er mere stringente, bearbejdede og sårbart skrækslagne og skrøbelige. Til gengæld vil jeg også hævde, at hun nu – med sit nye udtryk – læner sig op ad andre af tidens store, danske navne – singer-songwritere som eksempelvis Marie Key, Barbara Moleko og Annika Aakjær blandt andre. Deri kan man lægge, hvad man vil, men pointen er, at Sille Nilsson med sine nye sange, der kredser om den svære og dog attraktive kærlighed, på én gang indtager et kendt landskab og helt åbenlyst bidrager med sit eget udtryk.
Den unge kvinde med de mange streams i bagagen står i hvert fald stilsikkert på sine ben, selv om hun også fremstår skrøbelig og sart, måske endda skrækslagent selvudleverende. Hendes tekster – og kompositioner for den sags skyld – er enkle, grænsende til simple, men også meget klare og efter alt at dømme skabt med afsæt i en ægthed og oprigtig glæde ved sangene og musikken og optagethed af kærligheden, den svære.
Sig en lyd er indspillet i hendes eget hjem – og det i sig selv har givet bidraget til at gøre popballaderne så umiddelbare og uperfekte, sarte og skrøbelige – og dog stilsikre, skabt i egen, ikke-udfordret ret, kan man sige.
Især numrene, ”Omvej” og ”Hvorhen” er – af de elleve numre – blevet taget godt imod på P4 og P5. Men der er på albummet andre iørefaldende popballader, der fortjener lige så megen opmærksomhed. Selv værdsætter jeg især numre som ”Stjerne” og ”Kys mig nu” – der netop rummer det gennemgående tema på albummet.
**** / Eget selskab / 37 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk