Randi Pontoppidan & Thomas Buckner: Voicescapes

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

På den ene side er Randi Pontoppidan & Thomas Buckner et umage par – hun er dansker, han er amerikaner; hun er midaldrende, han er gammel (for at sige det som det er). På den anden siden er de to et selvfølgeligt match – de er begge vokalister og avantgardister og lydkunstnere. Og derfor er det egentlig heller ikke underligt, at de to – med afsæt i deres respektive stemmer, erfaringer og ambitioner – har skabt dett imponerende, avantgardistiske vokalværk som ren improvisation. Deres første fælles album bærer titlen, Voicescapes, og titlen er egentlig dækkende. Vel får man associationer til meget andet og mere end det, når man lytter, men ikke desto mindre består albummet fra ende til anden af landskaber af lyd, fremelsket af stemmerne – men tydeligt med kroppe bag. Og det er dét! Dét, at der er kroppe bag, der gør albummet så fascinerende, dybt og komplekst. Pontoppidans stemme, der ofte (elegant) forvrænges elektronisk, smyger sig organisk omkring Buckners barytonbund – og det skaber nogle frie former, nogle næsten narrative forløb, nogle plateauer af intensitet og kropslighed. Og samlet set et indtryk af, at Voicescapes er lyden af mødet mellem to radikale, dedikerede og ambitiøse kunstnere.

**** / Chant Records / 47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share