MUSIKANMELDELSE
Grace James er et indie-retro-rockband med rødder i Ålborg. I front hører man sangskriverduoen Stine Flyvholm og Jimmy Guldbæk – to forholdsvis erfarne singer-songwritere – hun: sangerinde, han: sanger og guitarist, begge: sangskrivere og aktive udøvere i det nordjyske musikmiljø.
Men, måske kan det selvbetitlede debutalbum, Grace James, skabe opmærksomhed udenfor det nordjyske – det tror jeg, for der skal nok være et modent publikum til bandets old-school indie-retro-rock, til fornemmelsen af som lytter at blive fragtet tilbage til det sydlige USA i 50’erne, 60’erne og 70’erne – det sted og den gang, R&B, soul, folk, country og pop begyndte at smelte sammen til det, vi i dag kalder americana.
Stine Flyvholm og Jimmy Guldbæk har selv skrevet materialet på Grace James, og det så sent som i 2019 og -20, og så har de ellers samlet et band – bestående i øvrigt af bassisten Rasmus Boje Nielsen, organisten og pianisten Sten Kjærsgaard foruden trommeslageren og percussionisten Nils Bo Poulsen. Og resultatet? Ja, med bandet samlet i studiet er resultatet blevet, at det går derudad med en form for indie-retro-rock, som overfladisk set fungerer – fordi den overholder alle de konventioner, der knytter sig til stilen, men som af selvsamme grund både musisk og tekstuelt kommer til at fremstå som præget af konventioner og klichéer, snarere end af selvstændige tanker og udtryk.
Jeg savner under aflytningen helt generelt at blive ramt af fornemmelsen af, at der fra sangskriverduoens og bandets side er noget særegent, en autenticitet og noget presserende, der bare skal formidles – i sang og musik. Åbningsnummeret, ”It’s Alright”, fungerer ganske vist fint – i kraft af dets medrivende energi. Og nummeret, ”Wait in Vain”, er decideret smukt – en langsom, dybfølt ballade. Men ellers er det min oplevelse, at Grace James’ sange og musik er præget af klichéer. Tekstuelt i kraft af klichéer som ”changing diamonds for a song” og ”one way ticket ride on a nowhere train”. Musisk i kraft de simple, kompositoriske strukturer, som alene løftes op på et interessant niveau i kraft af de momentvist solide soli og trods alt fint afstemte vokaler. Dette sidste – vokalerne – er måske debutalbummets fornemmeste kvalitet: det at Stine Flyvholm og Jimmy Guldbæk er et vokalt godt match med stemmer, der smyger sig sikkert op ad hinanden.
Håndværksmæssigt og kunstnerisk er der altså noget, der fungerer. Men også noget at bygge videre på – selv om Grace James med debutalbummet nok skal få opmærksomhed udenfor det nordjyske – blandt modne elskere af old school indie-retro-rock / americana.
*** / Shaky Legs Records / 38 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk