Jakob Elvstrøm: ElectrOrleans – Funky Sessions vol. 2

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Jeg vil næsten tro, der er videnskabelig evidens for, at europæiske jazzmusikere, der besøger New Orleans, bliver bidt af bacillen. Således også den danske saxofonist, Jakob Elvstrøm, der nu udsender sit andet album i serien, Funky Sessions. Fælles for de to album er et fokus på New Orleans-jazzen, funkmusikken, acidjazzen og den elektroniske musik. Mest formfuldendt finder jeg nummeret, French Quarter Revisited. Dels fordi der i dét er et rigtig funky drive, dels fordi trompetisten Jesper Riis i det gør en sindssygt god figur. Det er måske samtidig det nummer, der kommer længst ud på afstand af den traditionelle New Orleans-jazz. Og ikke, at der er noget galt med dén – den er f.eks. medrivende, og Jakob Elvstrøm forstår dens væsen, vil jeg hævde. Men French Quarter Revisited er i bulls eye. Lige som et mærkelig tungt nummer som Eddie Was Here er. Herpå brillerer Karsten Vogel på sin skramlede kornet. Pladen er blevet til under Corona-nedlukningen ved, at Jakob Elvstrøm har skrevet noget og opsøgt bidrageydere som de to nævnte. Og han har altså været god til at se for sig, hvem der kunne bidrage og skabe kant.

*** / Big Car Records / 56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share