MUSIKANMELDELSE

Den canadiske multiinstrumentalist (men primært: pianist), Richard Whiteman, har med Very Well & Good begået et solidt album, om end med jazzmusik af ret konventionel karakter. Alle kompositionerne har han selv skrevet og arrangeret, og så har han ellers omgivet sig med en gruppering af gode musikere, der med ham kan forløse det originale materiale. I hjemlandet er Very Well & Good blevet betegnet som ”brillant”, men jeg vil tillade mig at nøjes med at kalde det ”ok”. Genremæssigt er musikken som et miks af energien fra den ligefremme swingjazz, lyrikken i den klassiske musik (Faure, Debussy, Ravel) og – mere direkte – inspirationen fra Bill Evans. Især det sidste er evident. Problemet er bare, at jeg ikke – trods forsøg på det modsatte – formår at få musikken ind under huden. Dertil er den for glat, for (jeg havde nær sagt) lige gyldig. Den taler ikke til mine følelser, kun til mit intellekt. Men ikke engang dét bliver udfordret. Fordi udtrykket forbliver konventionelt. At det instrumentale niveau er fint, er således ikke nok til at løfte denne lytter.

*** / Cornerstone Records / 63 min.