MUSIKANMELDELSE Small Time Giants er et grønlandsk postrockband, og Formed by Mistakes dets andet ”full length album” efter Stethoscope fra 2014.
Small Time Giants, der består af Jakob Skovaa på bas, Jonas Nilsson på trommer, Pilu Hammeken på guitar og keys og Miki Jensen på guitar og lead-vokal er et af disse forunderligt postmoderne, grønlandske bands, som man for bare få år siden ikke ville have forbundet med det store, hvide landområde, men som der i dag er nogle stykker af i det nordatlantiske.
Bandets potente rockmusik kunne have sine rødder hvor som helst i den vestlige verden, ja sågar i Rusland, men fordyber man sig mere intenst i dets engelsksprogede tekster, opdager man, at der i tilfældet Small Time Giants er tale om traditionelle grønlandske elementer, stærke politiske undertoner og som Miki Jensen formulerer det i pressematerialet et forsøg på åbent at forholde sig til sand ”ærlighed, moralske og etiske mangler, og al den tvivl man har til livet”. I Grønland er det for eksempel et udbredt fænomen, at man tackler ”dårligdom og fejltagelser” ved at sige ”ajunngilaq” (red., ”det går sgu nok”). ”Vi dvæler ikke så meget over egne eller andres fejltagelser. Så længe ingen er døde, så er det bare ajunngilaq,” fortæller han.
Det er med det afsæt, bandet tekstuelt forholder sig til brud, bilulykker, ensomhed, forældreskab og medlemmernes helt konkrete savn af og tilbagevenden til Grønland efter et årti i Danmark.
Bandet, der er meget populært i hjemlandet i Nord og faktisk også har et stort publikum internationalt, vil ganske givet – med det nye album og den storladne lyd, der i flere tilfælde minder om Coldplays, Placebos og U2’s – udbygge positionen som udfordrer. Men om der på Formed by Mistakes er numre med international gennembrudsstyrke er jeg usikker på. Vel rummer albummet effektive, guitarbaserede numre som ”Dark Eyes” og ”Animal”. Numre, der vitterligt har karakter og kant. Numre, der ikke nødvendigvis hitpotentiale, men som tilfører en medrivende energi.
Personligt foretrækker jeg dog mere sensitive og enkle heller som for eksempel numrene, ”The Morning After”, “The End Is Where You Begin” og ”Wonderful Words”. Den smerte eller angst eller usikkerhed, der udgår fra de tre melodiske numre – og fra Miki Jensens androgyne vokal – er simpelthen så stærk.
*** / Eget selskab / 42 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk