MUSIKANMELDELSE I sagens natur er spoken word-udgivelser ofte lyriske, på hvad ordene og musikken angår. Men musikken på Ama’rdreng fremstår snarere industriel end lyrisk, selv om der også i tilfældet Ama’rdreng er tale om spoken words. Hvad ordene angår, så har Jesper Staustrup aka Jesper S med udgangspunkt i livet på ”Lorteøen” skrevet nogle hårdkogte tekster, der – sammen med musikken – gør udtrykket insisterende. Albummet VIL have opmærksomhed. Ikke fra en gangster. Men fra en voksen mand, der på én gang er fortvivlet og forvirret stolt.

Musikken er elektronisk, bygget op omkring beats og loops, som Jesper S så har tilført talte ord. På åbningsnummeret, ”DNA kæder”, går hans talte ord igennem en megafon (sådan lyder det!) – han næsten vrænger ordene ud i en insisteren.

Til trods for, at hans ord i flere tilfælde er højlydte, føler jeg imidlertid ikke, at han ”taler” til mig. Snarere får jeg det indtryk, at han ”taler” med sig selv. At han i en form for affekt har nedskrevet nogle statements, som han efterfølgende vrænger ud over sit eget spejlbillede. Som vil han have, at spejlbilledet lytter.

Det er som om, Jesper S er gået ind i en dialog med sit eget spejlbillede. Som om, han har befinder sig i et klaustrofobisk, lukket rum.

Og det er i og for sig fascinerende nok rent kunstnerisk. For det fungerer – på sin vis – netop fordi det insisterer, og netop fordi det betjener sig af begreber som død og dæmoner, elendighed og lort, brutalitet og svigt, krakeleret asfalt og fraværet af fremtid. Ord der vil noget.

Jeg må derfor også konstatere, at jeg bliver råbt op af Jesper S’ rå og brutale poesi og af hans infernalske lyd. Og dét selv om jeg samtidig bliver pikeret over hans musiks lighed med simple klangflader, som jeg husker dem fra computerspil i 80’erne. Et nummer som ”Bag baren” er et godt eksempel. Her hører jeg den sultne ost i computerspillet, der lige så klaustrofobisk har taget bolig i min Commodore 64’ers brødkasse.

Jeg er faktisk med på det hele, selv om jeg ikke føler mig talt til. Kun forstår jeg ikke, hvorfor omslaget til et album, der notorisk tager udgangspunkt i livet på ”Lorteøen” skal udsmykkes med et billede af tårnet på Vor Frelser Kirke, der som bekendt ligger på Christianshavn! Dét forvirrer mig.

*** / Pas på lorten / 32 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk