MUSIKANMELDELSE Den georgisk / britiske sangerinde, Katie Melua, har siden sin pladedebut i 2003 (med albummet, Call of the Search) været et af Europas fyrtårne. Hun har siden debuten været en af de bedst sælgende sangerinder i Europa. Kontinentets svar på Nordamerikas Norah Jones.

Alene derfor mødes hun af høje forventninger, når hun sender et nyt album på gaden – i det aktuelle tilfælde: Album no. 8. Men – ikke overraskende – indfrier hun forventningerne. For det talent, hun allerede som barn udviste og siden har raffineret, er i den grad intakt. Nu er hun oven i købet modnet, mere erfaren, mere stilsikker – som sangskriver og sanger – alt imens hun har formået at bevare sit uskyldsrene udtryk, sin ungdommelige autenticitet.

Det noterer jeg mig – til trods for, at store dele af Album no. 8 er pakket ind i et flor af strygere. De numre på det nye album, som mest af alt beviser Katie Meluas værd som sanger, er ”Joy” og ”Maybe I Dreamt It”. Numrene er nedbarberede og enkle og giver Katie Meluas klare vokal optimale betingelser. Hendes vokale klang og dybde og åbenlyse seriøsitet træder tydeligt frem – til trods for, at strygerne i momenter truer med at overdøve al enkelheden. Man mærker alvoren i numrene! Og personligt oplever jeg det igen-igen som slående, at Katie Melua har formået at bibeholde sin uskyldsrene autenticitet.

Hvad uskyldsren autenticitet angår er Katie Melua i en liga for sig. En liga, hvor f.eks. Eva Cassidy residerede indtil sin alt for tidlige død. Derfor ville jeg også ønske, at Katie Melua – eller folkene omkring hende – havde modet til at mere målrettet at forfølge det autentiske og skære fedtet fra (strygerne, det sukkersøde, det pæne, det polerede).

Nummeret, ”Heading Home”, skjuler sig inde midt på albummet, men langt hen ad vejen lever netop dét op til mine ønsker for Katie Melua. Som ”Joy” og ”Maybe I Dreamt It” er dette nummer enkelt, nedbarberet – en lise for den lytter, der bare ønsker at høre vokalens klarhed. Snarere end de skønhedsfremmende effektjagerier.

**** / BMG / 37 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk