MUSIKANMELDELSE Århusianske Total Hip Replacement har en uimodståelig kærlighed til reggae, dub, soul, funk og afro. Det uimodståelige fornemmer man fra første færd, når man sætter deres nye, groovy album, Bliss, på. Musikken herpå er smittende, energisk og overskudsbetonet og fremkalder både smil, tics og spjæt. Bliss er således en stærk 2’er efter det anmelderroste debutalbum, Wonder Why fra 2018. Siden er debuten er flere musikere blevet skiftet ud og i alt medvirker der henved 20 på 2’eren, hvilket bare udbygger udtrykket. På mange måder fremstår musikken som en opdateret, uhøjtidelig og ungdommelig form for reggae – med stærke tekster, stærke vokale partier og stærke soli på baggrund af en solid og sikker bund. tilbagelænet reggae-groove tilsat forskellige andre musikgenrer. Victor Hosbond står stærkt og troværdigt frem med sin vokal, men også hele blæsergruppen fremmer forståelsen for musikken. Bliss rummer en udforskende lyd, der endda trækker tråde til jazz og pop, men de forskellige genrer bindes organisk og helt naturligt sammen af de allestedsnærværende blæsere og groovet.
**** / Total Hip Records / 41 min.