MUSIKANMELDELSE
Danske Rasmus Oppenhagen Krogh er en eminent jazzguitarist. Og hertil, en stilsikker komponist, der tilsyneladende ubesværet kan forene det enkle og det komplekse. I hvert fald fremstår musikken på hans nye (andet) album, Whereabouts, som både selvfølgelig og organisk, enkel og mange facetteret.
Whereabouts er i den forstand en suveræn opfølger på det anmelderroste debutalbum, Distill, fra 2017. Whereabouts er et album, der signalerer kunstneriske ambitioner: et ønske om at forene det sfærisk, næsten my(s)tiske med det rytmisk næsten matematisk strenge – det enkle og det komplekse.
På Whereabouts undersøger Oppenhagen Krogh således mere åbenlyst og ambitiøst forholdet mellem improvisation og komposition og kvaliteten af hans musikeres indbyrdes sammenspil – deres indbyrdes lytten og ageren.
Musikerne – det er Adi Zukanovic på keys (kendt fra Bisse og IRAH), Anders Christensen på kontrabas (kendt fra sit sammenspil med bl.a. Paul Motian og Jakob Bro), Jakob Høyer på trommer (kendt fra sit samarbejde med bl.a. Trentemøller og Jakob Bro), Victor Dybbroe på slagtøj (han er medlem af Girls in Airports), Greta Eacott på slagtøj (hun er kendt fra G·Bop Orchestra) og Lars Greve på reeds (han er også medlem af Girls in Airports).
Selv har Oppenhagen Krogh spillet med navne som Takykardia, Kentaur, Guldimund, Jesper Zeuthen og mange flere. Men hans udgivelser i eget navn er alligevel på et så højt kvalitetsniveau, at jeg vil hævde, at det er i eget navn, med eget materiale, jeg vil foretrække at høre ham. For her fornemmer jeg dybden af hans tekniske snilde, hans autenticitet, dybfølte musikinteresse og trang til kunstnerisk at meddele sig.
Jeg antager, at han løbende har orienteret sig i Jakob Bros udgivelser – eftersom han selv er dansker, jazzmand og guitarist. Men jeg kan helt sikkert sige, at han ikke er en copy cat. For selv om hans musik genremæssigt er i slægt med Jakob Bros er den også særegen, mere melodisk, tilgængelig og lige på. Det er lige før, jeg vil sige, at den har en varmere glød. Når jeg hører åbningsnummeret, Triangular, er det i hvert fald en sprudlen, om end forsigtig sprudlen, jeg hører.
**** / April Records / 43 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk