MUSIKANMELDELSE

Den svenske musiker, Anna von Hausswolff, er i en kategori for sig. Hun spiller elektronisk musik, men kirkeorglet er samtidig et af hendes foretrukne instrumenter. På dét – og i sin elektroniske musik, sin post-metal og dronemusik – fremmaner hun – det er hendes ”varemærke” – et univers, der er dunkelt, dramatisk, til tider dæmonisk, til andre tider et befriende kald til dvæle, evig dvæle. Og det selv om hun selv er ung.

Hun påkalder sig nærmest kræfter fra det hinsides og udfordrer i hvert fald både sig selv og sine lyttere i ofte apokalyptisk, filmiske lydlandskaber, der giver grund til uro eller eftertanke. Således også med og på sit nye soloalbum, All Thoughts Fly, hvorpå hun følger op, hvor hun slap på det anmelderroste album, The Miraculous, fra 2015.

Igen er kirkeorglet hendes bærende instrument, og igen rystes man i sin grundvold over det dunkelt dramatiske univers, som hun fremmaner.

I al sin musik kredser hun om døden – tag bare titlerne på hendes album: Singing From the Grave (2010), Ceremony (2012), The Miraculous (2015), Dead Magic (2018) og nu All Thoughts Fly (2020). Hun balancerer mellem begravelsesmusik, elektroniske riter og avantgardistisk crossover. Og gør det på dybt original vis. Kun én anden kunstner, ét andet album rinder mig i hu, når jeg hører All Thoughts Fly. Når jeg hører numrene,”Dolore di Orsini”, ”Sacro Bosco” og ”All Thoughts Fly”, slår det mig, at svenskeren må have hørt Keith Jarretts meget særegne dobbeltalbum fra 1976, Hymns & Spheres, selv om dét udkom ti år før, hendes fødsel. På Hymns & Spheres spiller Keith Jarrett kirkeorgel, med halvt udtrukne registerudtræk – hvilket udmønter sig i nogle meget karakteristiske, skæve toner, halve lyde, pibende vinde. Det avantgardistiske element i Anna von Hausswolffs, sender mine tanker i dén retning. Et nummer som ”Persefone” sender til gengæld mine tanker i retningen af mere klassisk, sakral musik med rødder i barokken.

Og dét spænd – det er dét, unge Anna von Hausswolff – favner på en dybt original og fascinerende vis.

***** / Southern Lord Records / 44 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk